"Kongeå-Løbet" d. 4 april 2009

Har du forslag eller idéer?

"Kongeå-Løbet" d. 4 april 2009

Indlægaf Henrik Vind » søn 1. feb 2009 01:00

Old timere gæster Sydvestjylland .....
Af: Dansk Historisk Motor Club.

Træt af madpakketure og kolonne kørsel....?
Så er Historisk Pålidelighedsløb med den gamle bil en enestående mulighed.

Dansk Historisk Motor Club og Bent Pedersen AS, Esbjerg, inviterer i år til "Kongeå-Løbet" d. 4 april 2009.
Her er noget for både amatører og eksperter.

Gamle sportsvogne, klassiske standardbiler og veteranbiler bliver synlige i forårets gadebillede, og også de historiske "rally" - entusiaster er godt i gang til en ny sæson, der bliver skudt i gang med "Kongeå Løbet", og som i år får start hos Mercedes forhandler Bent Pedersen AS i Esbjerg.

»95 procent af ruten køres på asfalterede veje, men herude hos os, kan man altså ikke køre ret langt uden på et eller andet tidspunkt at ramme en grusvej«, siger løbslederne Lars Palle og Jens Laursen, fra Dansk Historisk Motor Club. De grusveje som benyttes har en høj standard, så bilerne ikke tager skade.

Navnet "Kongeå-Løbet" kom til verden da man for en del år siden ikke vidste, hvad man skulle kalde forårsløbet, og da det blev kørt rundt om Danmarks tidligere grænse, kom navnet til verden, og siden har vort første løb hvert år været "Kongeå-Løbet".

Ole Nielsen/Jørgen Skjøt i Deres VW boble fra 1968. Ole er alderspræsident, har rundet de 70 år, har vundet flere danske mesterskaber i både rally og orienteringsløb.Foreløbig har 17 mandskaber tilmeldt sig løbet, heribland holdet Preben Kristoffersen / Knud Hedegaard fra Odder, som har startet sæsonen, ved at deltage i det historiske Monte Carlo løb først i februar.

Løbet starter om lørdagen ved Bent Pedersen AS, Storegade i Esbjerg fra kl. 10, hvor 1. deltager starter ud på en østgående rute på små 100 km., og kommer tilbage til startstedet omkring kl. 12:15 til frokostpause. Kl. 13:00 starter 1. deltager ud på en nordvestlig rute på lige godt 100 km,

Omkring kl. 15:30 skulle 1. deltager komme i mål hos Bent Pedersen AS i Esbjerg.

Her er der rigtig gode muligheder hele dagen, for at se bilerne og få en snak med de deltagende hold

1. del af løbet køres over Darum, Gredstedbro via Tjæreborg til middagspause. Over middag køres der til Oksbøl, over Varde til mål i Esbjerg. Sammenlagt er løbet lige godt 200 km.

Løbet køres efter den gamle opskrift, det vil sige som et pålidelighedsløb med gennemsnitshastigheder på højst 50 km/t – hvilket i sig selv ikke altid er helt nemt.

Vejene er fine og gode, hovedsagelig asfalt, og undervejs kontrolleres deltagerne ved indlagte tidskontroller, både åbne og hemmelige, og udsatte kontrolskilte. Der køres i 4 klasser, Expert, Sport og Touring og O-løb, og for den uøvede er netop Touring-klassen, et godt sted at sætte ind.

Løbet er for biler fra før 1983 i de 2 første klasser, Expert og Sport, i de 2 øvrige klasser kan alle deltage.

For gammelbilejere, der lige mangler den sidste anledning til at komme ud at bruge bilen til noget andet end madpakketure er historisk Pålidelighedsløb et oplagt sted at starte.

På internetadressen www.dhmc.dk er der gode råd om, hvordan man kommer i gang, og detaljerede oplysninger om "Kongeå-Løbet".

Tillægsregler pdf
http://www.rallyinfo.dk/pr_jan/31_kongeaa.pdf
/Henrik Vind
Brugeravatar
Henrik Vind
Site Admin
 
Indlæg: 1317
Tilmeldt: fre 21. dec 2007 12:40
Geografisk sted: Korning v/Horsens

Tilbage til Træf & Arrangementer

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron