Automania – Silkeborg Automobilfestival 2012

Har du forslag eller idéer?

Automania – Silkeborg Automobilfestival 2012

Indlægaf Henrik Vind » ons 14. mar 2012 11:10

Hej

Vi vil gerne indbyde jeres klub til at lægge vejen forbi
Automania – Silkeborg Automobilfestival
den sidste weekend i august - fredag den 24. til søndag den 26. august.

Det er gratis for både deltagere og publikum og der er masser af aktiviteter!

Vi vil bede jer sætte arrangementet ind på klubbens kalender på hjemmesiden.

Uddrag af festival-programmet
Festivalen åbnes af Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen fredag kl. 16 på Torvet i Silkeborg, hvor deltagende biler præsenteres for publikum.
Der er kæmpe træf for klassiske biler på Søtorvet fredag, lørdag og søndag. Her mødes mange forskellige bilmærker og klubber fra især Danmark, men også et stort antal biler fra norske klubber er allerede tilmeldt.
Dansand Classic Sprint 2012, der nu er blevet en afdeling af DM for klassiske biler, køres inde midt i byen på Danmarks smukkeste bane langs søerne lørdag fra kl. 9-17. Hvis man ikke har licens, kan denne erhverves på selve dagen efter et kort kursus. Der er fremragende tilskuerpladser og servicetelte.
Klassisk bilmarked på Søtorvet lørdag kl. 10-16, hvor man kan sætte sin klassiske bil til salg helt gratis.
“Det Grønne Hjørne” på Søtorvet, hvor der præsenteres energibesparende nyheder.
Cruise i naturen om søndagen med indlagt picnic – deltagelse er gratis.

Rabat på festival overnatning
Der er mulighed for gode tilbud på overnatning under festivalen. Byens campingpladser, hoteller og kroer har gode tilbud. Send os en mail, så er vi behjælpelige med rabat.

Masser af muligheder for oplevelser og indkøb i Silkeborg
Fredag den 24. august ved middagstid er der start fra Torvet på det store cykelløb “Post Danmark Rundt” med store nationale og internationale cykelstjerner. Samtidig er der “Late Night Open” i Silkeborgs butikker til sent fredag aften.
Der er mulighed for at se Danmarks største samling af veteranbiler på Jysk Automobilmuseum i Gjern, se de store kunstsamlinger på Museum Jorn, besøge Tollundmanden på Silkeborg Museum, se det spændende liv på Aqua eller sejle en tur med Hjejlen.

Vi er gerne behjælpelige med at arrangere jeres besøg. Hvis I ønsker en form for fællesspisning, kan vi også skaffe et godt tilbud.


Læs meget mere om de forskellige punkter på www.automania.dk

-------

Med venlig hilsen
Erik Lauritsen
Formand

AUTOMANIA – Silkeborg Automobilfestival
Tlf. 86 85 12 13 • Mobil 40 88 21 31
http://www.automania.dkinfo@automania.dk
/Henrik Vind
Brugeravatar
Henrik Vind
Site Admin
 
Indlæg: 1312
Tilmeldt: fre 21. dec 2007 12:40
Geografisk sted: Korning v/Horsens

Tilbage til Træf & Arrangementer

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron